Sådan kører man i grupper
Al kørsel i flok går ud på at udnytte det at ligge på hjul. Dette vil hjælpe dig
især i mod- og sidevind, ligesom det er en stor fordel, hvis trætheden er begyndt at
melde sig.
Når man kører i flok, har man dog også visse forpligtelser, såsom at tage sine
føringer, dvs. at køre frem foran flokken og give læ for dem, der er bagved, og
efter en given distance at ,,slå ud" og igen gå ned på hjul og i læ. Længden af ens
føring er afhængig af ens egen tilstand (træthed), men man slipper næppe med alt for
korte føringer i forhold til de andre i flokken. Er det kammerater fra ens egen klub,
og man er træt, er det selvfølgelig en anden sag. Her kan man så ligge på hjul og
komme til kræfter igen.
Det at ligge på hjul er at spare kræfter, man ligger i læ for vinden og har lettere
ved at køre med samme hastighed som de øvrige i flokken.Særligt på de lange distancer
er et sammenhold en klar fordel. Man må blot huske på, at i en gruppe må man indrette
sig efter hinanden, ikke noget med at splitte gruppen, hvis det er en gruppe,
man har aftalt at køre med. Er man hoppet på gruppen, må man lige se tiden an og se,
om den kører disciplineret eller om der gøres forsøg på at splitte den, dvs. om der
køres med ryk, når den enkelte rytter tager føringer.
Læs mere om at kører i grupper her
Bestyrelsen har bestemt at til træning i klubregi skal føringsskiftene ske på samme måde på alle holdene. Skift ved dobbeltrække som nok mest har været praktiseret på hold 1, er pga. den tiltagende trafik ikke mere tilladt. Alle hold skal bruge roterende skift. Se det medfølgende bilag for en uddybende forklaring.
Mvh Bestyrelsen




